Da Winti´s Historie

På denne side, kan du læse om Da Winti´s historie og hvordan det hele startede med både galleriet, caféen og om Herman og Gunhild.

Da Winti – Café, kunstudstilling, koncerter, selskabslokaler – er et ombygget foderstoflager. Det blev i 1986 ombygget af tømrermester Herman Jensen, som lagde et stort personligt arbejde i ombygning og indretning af bygningen til kunstgalleri, der blev taget i brug i 1987. Herman var på daværende tidspunkt kunsthandler for Richard Winther – professor på Kunstakademiet i København.

Af forskellige årsager flyttede Herman i 1991 til Hillerød og kunne ikke tage sig af at styre aktiviteterne i galleriet. I en årrække blev bygningerne brugt af forskellige kunstnere i sommertiden, og ved juletid holdt man år efter år det talrigt besøgte ”julemarked” med kunsthåndværk og lækkerier. Sommetider organiserede lokale beboere udstillinger, møder og fester i galleriet, men efterhånden trængte bygningerne til en meget kraftig renovering.

Galleriet var indrettet som værksted og udstillingssted for Richard Winther (deraf navnet “Da Winti”) og for en række andre kunstnere i hans ”kølvand”.

I årene fra 1987 til 1991 blev der arrangeret en lang række udstillinger af mange forskellige kunstnere. Dertil kom koncerter, foredrag og arrangementer med de lokale beboere, som med ”undren” og engagement tog imod galleriets tilbud.

I vinteren 2009 var Herman og Gunhild i Selde og blev klar over, at der nu måtte gøres noget mod bygningernes forfald. Vi kom frem til, at vi nu begge havde ”overskud” til at istandsætte og indrette bygningerne og gøre Da Winti til det enestående mødested for selskaber, fester, kunst og musik, det engang har været. DaWinti åbnede dørene i 1.maj 2011, Art Factory åbnede som kunstværksted med atelier i 2012 og den komplet indrettede kunstnerbolig stod færdig i 2013. Siden da har der været meget kunstnerisk aktivitet i Selde.

TILMELD DIG NYHEDSBREV



Få nyhedsbrev om de nyste arrangementer

 
 

Når du tilmelder dig vores nyheds brev, vil du blive informeret omkring vores arrangementer, bands der kommer og spiller og meget mere.